Ann Pearce's Home Page

15.3.1998
.................................................

Hvorfor er det så vigtigt for mig at tale om det jeg tror på?

Hvordan bedømmes andre af Jehovas Vidner?
.................................................


Hvorfor er det så vigtigt for mig at tale om det jeg tror på?

Var et af hovedformålene for min forkyndelse som et Jehovas Vidne ikke at gøre andre mennesker opmærksom på, at de burde undersøge deres tro, om de byggede på det rette grundlag?

" Selv om man mener at ens religiøse tro er grundlagt på Bibelen, bør man tage sig tid til at underkaste den en grundig undersøgelse ..... Luther havde undeladt at følge det eksempel indbyggerne i fortidens Berøa havde sat. De var 'ædelsindede og undersøgte daglig Skrifterne om disse ting forholdt sig således'. - Apg. 17:10, 11.

Tænk den skade som de religiøse traditioner voldte nogle af jøderne på Jesu tid. De var overbeviste om at deres traditioner var i overensstemmelse med sandheden. .... Hvad var der galt? Jesus pegede på problemet da han citerede profeten Esajas' ord: 'Det er forgæves de bliver ved med at dyrke [Gud], når den lære de fører er menneskebud.' - Mattæus 15:9; Esajas 29:13." (Vagttårnet - 1.12.1995 - side 5)

Er dette kun noget der gælder andre? Var Bibelens advarsler kun skrevet til dem der levede på de første Kristnes tid? Sagde Jesus og apostlene: "I behøver ikke undersøge hvad vi siger, det er kun det de andre siger I skal undersøge"? Hvorfor skulle jeg ikke også undersøge min egen tro, når nu Bibelen gang på gang opfordrer til det?

Var israelliterne ikke Guds udvalgte folk? Men måtte de der nægtede at tro på og lytte til Jesus, og i stedet holdt fast ved deres religiøse ledere, ikke også betale prisen og gå til grunde sammen med disse da Jerusalem blev ødelagt i år 70? - Husk, de troede at der ikke kunne ske dem noget, fordi de var Guds udvalgte folk, de opdagede slet ikke, at de var blevet forkastet.

Er det ikke lettere og mere sikkert for mig at tie stille?

Skal jeg virkelig udsætte mig for at blive udstødt og dermed miste mine børn og børnebørn? Hvordan ville du selv reagere, hvis situationen var omvendt? Kunne du lade være med at vise mig det, hvis du havde fundet ud af noget, du vidste havde betydning for mit liv?

" Det kan være desillusionerende når man indser at ens synspunkter er forkerte, især hvis man er blevet undervist af religiøse ledere som man har stolet på. Nogle ville måske sammenligne det med at man fandt ud af at ens forældre var kriminelle. Men er det ikke bedre at finde sandheden end at leve i et bedrag? Er det ikke bedre at kende fakta, frem for at blive manipuleret gennem løgne? - Jævnfør Johannes 8:32; Romerbrevet 3:4.

For det andet kan dét at leve efter sandheden koste os tidligere venners accept. I en verden hvor så mange har 'ombyttet Guds sandhed med løgnen', vil de der holder fast ved sandheden fra Guds ord virke mærkelige, og til tider vil de blive undgået og misforstået af andre. - Romerne 1:25; 1 Peter 4:4." (Vagttårnet - 1. juli 1995 - side 7,8).

Du ved selv, at jeg i lang tid har tiet, og det vil jeg også fortsat gøre, hvis det er dit ønske, men jeg føler mig forpligtet til een gang at forelægge dig dette materiale.

Jeg har hørt udtalt at "hvis Vagttårnsselskabet tager fejl kommer de til at betale prisen".

Ja, det tror jeg også, men desværre som i israels tilfælde kom folket også til det.

Hvorfor er det blevet sådan, at man ikke længere må sige noget, hvis man har en anden mening? Hvorfor kan vi ikke længere tale om tingene? Er det ikke et sygt samfund, hvor alle går rundt og vogter på hinanden?

Hvordan harmonerer det med denne udtalelse i Vagttårnet - 1. maj 1974:

"Kan du være tro mod Gud OG DOG SKJULE KENDSGERNINGERNE?

FORETRÆKKER DU AT KENDSGERNINGERNINGERNE SKJULES ...?

... ELLER ØNSKER DU AT KENDE SANDHEDEN?"

Hvordan kan man i Vågn Op! 22. januar 1997 fremhæve tolerance som en Guddommelig egenskab og samtidig selv være så hurtige til at dømme sine egne medlemmer som frafaldne, blot man stiller spørgsmål?

side 3:

" 'Hvis man er tolerant, tillader man andre at have deres egen holdning eller trosopfattelse eller at opføre sig på en bestemt måde, også selv om man ikke er enig med dem.' Det er en god egenskab at have. Vi føler os godt tilpas blandt mennesker som respekterer vore holdninger og meninger, selv om de måske ikke er enige med os."

side 5:

"Hvorfor er mange så opsatte på at få andre til at passe ind i en bestem skabelon?

Mennesker der er snæversynede, er ofte urimelige, selviske stædige og dogmatiske."

side 7:

"Tolerante mennesker er aldrig tåber, og tåber er aldrig tolerante,"

 

- - o o O o o - -


Hvordan bedømmes andre af Jehovas Vidner?

Må jeg igen have lov til at gøre opmærksom på, hvad Selskabet skrev i forbindelse med nogle ændringer i den Katolske Kirke:

".. folk foruroliges over det der sker i deres kirker. Millioner af mennesker er blevet bestyrtet over at få at vide, at noget som de har lært og troet var nødvendigt for at blive frelst, nu betragtes anderledes af deres kirke. Måske har De selv været skuffet, ja endda forfærdet, over et og andet der er sket i Deres kirke? ... En ung mand i Holland sagde: "Enten er det vores forfædre der hele tiden er blevet narret eller også er det os der bliver det nu." Vågn Op! - 8. september 1970 - side 8.

Hvis Vagttårnsselskabet ændrer forståelse af lærepunkter kaldes det "nyt lys", når andre gør det er det foruroligende, hvad er forskellen?

Hvordan skal jeg dog forstå Ordsp. 20:23 i den forbindelse?:

"To slags lodder er en vederstyggelighed for Jehova."

Ikke fordi jeg ikke glæder mig over den nye forståelse vedr. "alternativ militærtjeneste", "blødermedicin", "vaccinationer", "organtransplantationer", at de unge ikke længere bliver udstødt for umoralitet, men kan nøjes med at blive sat på en prøve, endda en lukket prøve "generationen" og meget mere.

Men Jehovas Vidner har altid hævdet at de har sandheden, og har været ivrige efter at tilbyde den til andre, kan sandhed ændre sig, har 2+2 ikke altid været 4, ja lige siden skabelsen, i Vagttårnet - 1. juli 1995 - side 6, stilles spørgsmålet:

"Ændrer sandheden sig?"

og artiklen svarer ganske klart:

"... Nej, det er vore konklusioner der har ændret sig . ... Sandheden ændrer sig ikke efter vor viden eller uvidenhed"

Spørgsmålet er så, hvordan får man disse nye sandheder, der fuldstændig modsiger de gamle?

Er det så overhovedet sandt nu?

Eller har det så ikke været sandt før?

Kan begge dele være sandt?

Står Jehovas ord ikke fast? Er det ikke umuligt for Gud at lyve?

Så vidt jeg ved har Bibelen ikke været ændret de sidste næsten 2.000 år.

Hvorfor har man udstødt nogle der havde en bibelkundskab og en samvittighed der sagde at de godt kunne tage imod vaccinationer, blødermedicin og organtransplantationer (f. eks. rygmarvstransplantation), alternativ militærtjæneste og andre ting, noget der i dag er tilladt?

Har Vagttårnsselskabet iøvrigt sagt undskyld til dem der er blevet udstødt for det? Jeg kan ikke forstå, at det kan være udstødelsesgrund at være militærnægter før 1. maj 1996 og være fuldt accepteret efter 1. maj 1996, tænk på hvor mange familier det har bragt i ulykke - forældre der ikke har set deres børn, svigerbørn og børnebørn, søskende der ikke har set hinanden og deres børn.

Næste dokument

Tilbage til hovedmenu