Ann Pearce's Home Page

15.3.1998

I året 1956 fandt man Nabonids Harran-stele til støtte for året 587 f.v.t., som det år Jerusalem blev ødelagt. Man har også fundet astronomiske optegnelser (Optegnelser af sol- og måneformørkelser), som gør det muligt for astronomer i dag, på dato og klokkeslæt, at regne sig tilbage til astronomiske begivenheder, der er nedfældet i disse fund. Disse astronomiske optegnelser støtter andre arkæologiske fund, som godtgør, at Jerusalem blev ødelagt i året 587 f.v.t. Man har også fundet tusindvis af forretningsdokumenter, der støtter dette årstal.Se Lad dit rige komme - side 186, 187.

På trods af disse overbevisende fund vil Vagttårnsselskabet ikke anerkende dette årstal for Jerusalems ødelæggelse men kun år 607 f.v.t., og påstår, at det er et spørgsmål om, at vi skal være villige til at tro på Bibelen, eller at forskerne har taget fejl, eller at endnu uopdaget materiale vil dukke op senere.

Hvor i Bibelen kræves der, at vi skal tro på et sådant årstal? Hvorfor har Vagttårnsselskabet så hårdt brug for dette årstal? Hvilken betydning har det da for Vagttårnsselskabet? Jeg husker tydeligt en broder sige: "Hvis 607 ikke passer, så er der noget, der er helt galt". Kan det virkelig være for deres egen skyld? Hvis Jerusalem ikke blev ødelagt i 607 men i 587 kommer man frem til 1934 og ikke til 1914, så kan de ikke være udvalgt som den "tro og kloge træl" i 1919. Kan det være derfor?

Hvorfor vil Vagttårnsselskabet anerkende at Kyros indtog Babylon i 539 f.v.t. og ikke anerkende de samme historikere, når de siger at Jerusalem blev ødelagt i 587 f.v.t.?

Der er i virkeligheden ikke nær så mange historiske beviser for år 539 som for 587. Faktisk indrømmer Vagttårnsselskabet dette indirekte, idet år 539 i mange år har været betegnet som et "absolut årstal", det gør man ikke mere, men betegner det som et "basisårstal", hvilket heller ikke er korrekt, da årstallet er fastsat på en indirekte måde, fordi det er udledt fra et "basisårstal" 523/522 f. Kr., som er astronomisk fastsat (altså fastsat ud fra himmellegemernes stilling). Fakta er, at hvis man vil anerkende år 539, må man anerkende alle årstal i hele 500-taller f.Kr.

Hvorfor gøres der da så meget, for at almindelige Jehovas Vidner ikke skal finde ud af, at 607 er forkert?

Hvorfor har man udstødt de brødre, som ærligt mente, at man burde erkende, at man har taget fejl?

Der er tale om salvede brødre, kredstjenere, en broder fra "Det styrende råd" og andre fra Bethel i Brooklyn.

Fordi - så stemmer Bibelen ikke siger Vagttårnsselskabet!

Jo, det er netop det den gør selv med disse ændringer. Tag din Bibel og følg med!

Først og fremmest er det vigtigt at fastsætte det tidspunkt da Jeremias udtalte sin profeti og den historiske situation, som rådede, da den blev udtalt. Kapitel (25) begynder med følgende ord:

"Det ord der kom til Jeremias angående hele Judas folk i Josi'as søn Jo'jakims, Judas konges, fjerde år, det vil sige Nebukadre'zars, babylons konges, første år"

Profetien blev altså udtalt 18 år før ødelæggelsen af Jerusalem og dets tempel, d.v.s. år 605 f.Kr. (Jvf. Jer. 52:12). Netop dette år indtraf en utrolig vigtig begivenhed, som skulle få skæbnesvangre konsekvenser for Juda og de omkringliggende nationer. Om foråret dette år udkæmpedes nemlig det berømte slaget ved Karkemish, hvor Nebukadnezar vandt en afgørende sejr over den ægyptiske farao Neko og hans hære. Denne vigtige sejr åbnede vejen for den babyloniske konge til områderne mod vest, Syrien og Palæstina, som frem til dette tidspunkt blev kontrolleret af Ægypten i nogle år. Dette berømte slag omtales - og dateres - i Jer. 46:2:

"Til Ægypten, om Farao Ne'kos, Ægyptens konges, kampstyrke, som stod ved Eufratfloden, ved Kar'kemisj, (og) som Nebukadre'zar, Babylons konge, besejrede i Josi'as' søn Jo'jakims, Judas konges, fjerde år."

HVAD BETYDER DE HALVFJERDS ÅR - ØDELÆGGELSE - ELLER TRÆLDOM?

Der findes syv steder i bibelen som taler om en periode på halvfjerds år, og som Vagttårnsselskabet anvender på en og samme periode, nemlig Jer. 25:11, 12; 29:10; Dan. 9:2; 2 Krøn. 36:20,21; Zak. 1:7, 12; 7:17 og Es. 23:15-18.

Lad os undersøge disse tekster en efter en, i kronologisk orden.

Es. 23:15-18:

"På den dag skal Tyrus glemmes i halvfjerds år".

De 70 år for Tyrus i bliver ikke behandlet her, eftersom det ikke kan bevises, at de henviser til den nybabyloniske periode. I virkeligheden anvender nogle af de mest fremtrædende konservative forskere dem på tiden 700-630 f.Kr., hvor Tyrus blev kontrolleret af Assyrien.

Jeremias 25:11,12:

"Og hele dette land skal blive et øde sted, noget man forfærdes over, og disse folk (NW:"nationer") skal tjene Babylons konge i halvfjerds år. 'Og når de halvfjerds år er til ende,' lyder Jehovas udsagn, 'kræver jeg Babylons konge og nationerne dér til regnskab for deres misgerning, ja kaldæernes land, og jeg vil gøre det til ødemarker for stedse."

To ting blev forudsagt i denne profeti, nemlig (1) at "hele dette land (=Juda) skal blive et øde sted (hebr. chorbáh) og (2) "disse folk (dvs. "alle folkene rundt omkring", se vers 9) skal tjene Babels konge i halvfjerds år". Selv om det blev forudsagt at Juda land skulle blive lagt øde, ligestilles denne ødelæggelse ikke direkte med perioden på 70 år.

Det der klart og utvetydigt siges i teksten er, at de folk eller nationer, som omgav Juda, skulle tjene Babels konge i 70 år. Af sammenhængen kan man også drage den slutning, at selv Juda skulle være iblandt de nationer, som skulle tjene Babels konge. De 70 år bør derfor forstås som 70 år i trældom for Juda og de omkringliggende nationer. Denne slutning er så åbenbar at Vagttårnsselskabet på side 826 i den store 1971-års udgave af New World Translation automatisk beskriver de 70 år som "70 yers' servitude" ("70 års trældom").

At Judas øde tilstand ikke var det samme som perioden med "trældom" fremgår af, at det skulle ramme alle lande som vægrede sig for at tjene Babels konge og være træl for ham, ser vi klart af :

Jeremias 27: 8:

"'Og den nation og det rige som ikke vil tjene ham, Nebukadnezar, Babylons konge, og som ikke vil lægge sin hals under Babylons konges åg - med sværd og med hungersnød og med pest vil jeg hjemsøge den nation', lyder Jehovas udsagn, indtil jeg har gjort ende på dem ved hans hånd."

Jeremias advarede derfor folket mod at forsøge at kaste det babyloniske åg af sig, og gav dem følgende råd:

"Hør ikke efter dem. Tjen Babylons konge og bliv i live. Hvorfor skulle denne by blive til et øde sted?(vers 17)

De nationer, som accepterede det babyloniske åg, skulle altså tjene Babels konge i 70 år. Men den nation som vægrede sig mod at tjene Babels konge skulle ødelægges. Denne ødelæggelse ramte til sidst Juda, men først efter at folket havde været i trældom under Babels konge i en periode på 18 år, afbrudt af gentagne oprørsforsøg. Men der siges ikke, at ødelæggelsen skulle vare i 70 år. Selv andre nationer, som vægrede sig mod at underkaste sig det babyloniske åg, blev straffet, deres byer blev ødelagt og fanger derfra blev ført til Babylon. I overensstemmelse med den babyloniske krønike (B. M. 21946) blev for eksempel en af filisternes byer, nemlig Askalon, "plyndret og ødelagt" og "forvandlet ... til en ruinhob". Dette indtraf ifølge krøniken i Nebukadnezars første regeringsår, d.v.s. år 604 f.Kr. (Gayson, Assyrian and Babylonian Chronicles, side 100. Navnet "Askelon" er kun delvist læseligt.)

At de 70 år angik den periode Babylon havde overherredømmet, og ikke den periode hvor Jerusalem lå øde regnet fra dens ødelæggelse i Nabukadne'zars 18. regeringsår, bekræftes også af:

Jeremias 25:12:

"'Og når de halvfjerds år er til ende', lyder Jehovas udsagn, 'kræver jeg Babylons konge og nationernen der til regnskab for deres misgerning..'"

Hvornår begyndte Jehova "at hjemsøge kongen i Babel og folket der for deres misgerning"? Ingen kan benægte, at dette skete da den persiske konge Kyros' hære indtog Babylon år 539 f.Kr. Da var nemlig, ifølge Jeremias' profeti, de 70 år gået til ende!

Ophørte det jødiske fangenskab 539? Nej!

Ophørte Jerusalems ødelæggelse år 539? Nej!

Ophørte Babylons overherredømme og nationernes trældom under Babels konge år 539? Ja!

Eftersom de 70 år ifølge Jeremias skulle "slutte" når Babels konge blev hjemsøgt år 539, er det tydeligt, at disse 70 år sluttede, ikke perioden af fangenskab eller ødelæggelse, men perioden af Babels overherredømme over nationerne, d.v.s. den periode i hvilken Babylon holdt disse folk i trældom. Tilbage står altså, at den måde Vagttårnsselskabet bruger de 70 år på, står i direkte modsætning til Jeremias' profeti. Og hvis de 70 år ophørte år 539, hvordan kan de så regnes fra 607 f.Kr. og stadig betragtes som et nøjagtigt tal? Den nøjagtige længde af perioden fra 607 til 539 er 68 år og ikke 70! Selskabets forsøg på at strække perioden frem til år 537 f.Kr. er i direkte konflikt med Jeremias' udtrykkelige forsikring i 25:12 om, at når de 70 år var til ende, allerede da Babels konge blev hjemsøgt, d.v.s. år 539 f.Kr.

I Jeremias 29:10 nævnes også, at de 70 år skulle være for Babylon og ikke Jerusalem.:

"Først når halvfjerds år er udløbet for Babylon"

Læg også mærke til at trældommen for "disse folk" (Jer. 25:11) begyndte langt før Jerusalems ødelæggelse år 587 f.Kr., det fremgår også klart af kapitel 27,28 og 35 i Jeremias' bog. I kapitel 27, som er dateret til begyndelsen af Zedekias regering (vers 1 siger "Jojakim", men en sammenligning med versene 3 og 12 angiver, at den oprindelige læsemåde sandsynligvis var; "Zedekias"), formaner kong Zedekias mod at gøre oprør, men at "bøje sin hals under den babyloniske konges åg" og tjene ham. I modsat fald vil byen (Jerusalem) "blive ødelagt". (v. 6-8, 11-13,17) Baggrunden for dette "ord ... fra Jehova" var ifølge vers 3, at sendebud var kommet til Zedekias fra Edom, Moab, Ammon, Tyrus og Sidon, tydeligt i et forsøg på at forsikre sig om hans medvirken i et omfattende oprør med det formål at kaste det babyloniske åg af sig. Åbenbart var alle disse nationer vasaler under Babylon på denne tid, præcis som Juda. Disse revolutionsplaner vakte ubegrundede forhåbninger hos folket, og profeten Hananja forudsagde endog, at det babyloniske åg ville blive sønderbrudt inden to år.

Jer. 28:2,3. 11:

"Således har hærstyrkers Jehova, Israels Gud, sagt:'Jeg vil brække Babylons konges åg i stykker. Inden to hele år [er gået] fører jeg alle redskaberne fra Jehovas hus tilbage til dette sted, dem som Nebukadnezar, Babylons konge, tog fra dette sted og bragte til Babylon'".

Denne profeti forudsætter naturligvis, at det babyloniske åg allerede hvilede på nationernes "hals". Det var derfor, at Hananja kunne tage åget fra Jeremias hals, og sønderbryde det og sige:

Jerm. 28:10,11.:

"'Således har Jehova sagt: 'Sådan vil jeg inden to hele år [er gået], brække Nebukadnezars, Babylons konges, åg i stykker [og rive det] af alle nationernes hals'."

I Zedekias fjerde regeringsår (jer. 28:1) lå således det babyloniske åg på "alle nationernes hals". Trældommen var en bister virkelighed for "alle disse nationer" på denne tid, og havde efter alt at dømme allerede været det i et antal år.

At Juda blev vasal under Babylon tidligt under Jojakims regering meddeles rent ud i:

2 Kong. 24:1:

"I hans (Jojakims) dage drog Nebukadnezar af Babylon op, og Jajakim blev hans tjener i tre år, Så faldt han fra og gjorde oprør mod ham."

Dette oprør medførte at "Jehova sendte kaldæiske røverbander, aramaiske røverbander, moabitiske røverbander og røverbander fra Am'mons sønner" (v. 2; disse folk var nu under den babyloniske konges kontrol), for at tvinge Jojakim tilbage ind under det babyloniske åg.

Det er blevet vist ovenfor, at Jeremias' forudsigelse om de 70 år i Jer. 25:11,12 ikke betød en dom, som skulle være en periode af fuldstændig ødelæggelse for Jerusalem, men en periode af trældom, ikke bare for Juda, men for alle nationerne som Nebukadnezar lagde under sit herredømme. Det blev også vist, at både bibelen og ikke-bibelske historiske kilder som den babyloniske krønike og Berossos samstemmigt vidner om, at disse nationers trældom under Babylon begyndte adskillige år før Jerusalems ødelæggelse år 587 f.Kr. Den babyloniske krønike viser, at Nebukadnezar begyndte at erobre områderne i vest umiddelbart efter slaget ved Karkemish år 605, og profeten Daniel beretter (1:1,2) at Nebukadnezar samme, år som han belejrede Jerusalem, førte et antal jøder i fangenskab til Babylon, blandt dem Daniel selv. Historikeren Berossos bekræfter Daniels angivelse af denne første deportation af jøder til Babylon. Kapitel 27, 28 og 35 i Jeremias bog viser alle at Juda blev vasal under Babylon allerede under Jojakims regering, og samme historie forklares rent ud i 2. Kong. 24:1,2. Både for Juda og et antal af de omkringliggende nationer er det tydeligt, at trældommen begyndte allerede samme år, som Jeremias udtalte sin profeti, d.v.s. år 605 f.Kr. (Jer. 25:1). For Assyrien og andre områder øst og nord om "Hattu" begyndte trældommen endnu tidligere, et faktum som vi får anledning til at vende tilbage til senere.

Dan. 9:2:

".. lagde jeg, Daniel, i skrifterne mærke til det åremål, i hvilket Jerusalem efter HERRENS ord til profeten Jeremias skulle ligge i grus, halvfjerdsindstyve år"

Hvad var det, som havde vakt Daniels interesse for Jeremias' profeti om de 70 år "for Babel"? Er det ikke indlysende, hvis Daniel havde sat det i forbindelse med at Babylons konge, var blevet hjemsøgt og mederen Darius overtog riget. Det var jo tydeligt at det Babyloniske herredømme var blevet ødelagt.

2 Krøn. 36:20,21:

"For at opfylde Jehovas ord ved Jeremias' mund, indtil landet havde godtgjort sine sabbatter. Alle de dage det lå øde, holdt det sabbat, indtil åremålet, halvfjerds år, var fuldt."

Ved en flygtig gennemlæsning kan det se ud som om Ezra mener, at landet havde fået en sabbatshvile på 70 år, og at dette var forudsagt af Jeremias. Men, Jeremias taler intet sted om nogen sabbatshvile, så HERRENS ord gennem Jeremias' mund har ikke været om sabbatshvile, men ordene om de 70 års sabbatshvile er en henvisning til 3. Mos. 26:34,35, det får vi svar på i:

Zak. 1:7,12 og 7: 1-5:

"..i Dari'us andet år, ....

hvor længe vil du undlade at have barmhjertighed med Jerusalem og Judas byer, som du bragte under fordømmelse disse halvfjerds år?"

"i kong Dari'us fjerde år ... Når I fastede og man holdt klage i den femte og i den syvende [måned], og det i halvfjerds år."

Dari'us andet regeringsår svarer til år 520/519 iflg. AID, side 202 og derfor må hans fjerde år være år 518/517, og her havde Jehova endnu ikke forbarmet sig over Judas byer, det fremgår af vers 16:

Zak. 7: 16:

"Jeg vil vende tilbage til Jerusalem i barmhjertighed"

Det må derfor betyde, at fasten havde varet 90 år, hvis den var begyndt i 607. Er det derfor ikke mere logisk om de 70 år for Babel svarer til perioden fra slaget ved Karkemish i år 605 til Babylons fald i 539, og om fasten svarer til perioden fra Jerusalems fald i 587 til 517.

Profetien om de halvfjerds år, som er dateret til år 605 f.v.t. (Jer. 25:11), blev altså udtalt på et kritisk tidspunkt. Kan det have været sådan, at Juda og de omgivende nationer blev gjort til vasaler og begyndte at tjene Babels konge på denne tid? Der findes afgørende beviser for, at ikke kun Juda, men også et antal af de omkringliggende nationer, begyndte at blive underkuet af Nebukadreser meget hurtigt efter striden ved Karkemish, d.v.s. fra og med Jojakims fjerde regeringsår.

Kan Vagttårnsselskabet så ikke bare regne de 2520 år ud fra det tidspunkt, hvor Israelliterne begyndte at komme i trældom under Babylon? (ifølge dette ganske vist i 605 og ikke 607, den forklaring kan du også få, men lad det ligge lige nu)

Vi har stillet Vagttårnsselskabet dette spørgsmål, vi troede at det var en smart løsning, men fik det svar, at der skal regnes fra det tidspunkt hvor Jerusalem blev ødelag:

"Da vi sætter Bibelens egne vidnesbyrd over den mere eller mindre usikre kronologi der er opstillet af forskellige verdslige historiker må vi derfor fastsætte Jerusalems ødelæggelse til 607 f.v.t."

En meget grundig og detaljeret forklaring findes i bogen "Slutte hedningernes tider 1914?", skrevet af brødre der har brugt mange år på at forske i emnet.

Hvorfor skriver Vagttårnsselskabet til dem at de ikke er interesseret i at brødrene giver sig af med forskning?

Sagde Jesus ikke "I er alle brødre" Matt. 23:8?

Skulle der findes en overklasse blandt Jesu sande efterfølgere?

Skulle det ikke være et fællesskab, hvor alle kunne komme med deres bidrag?

Hvorfor blev disse brødre udstødt?

Hvilket Bibelsk bud havde de overtrådt?

Hvorfor fik de besked på ikke at sige noget om det til andre brødre?

Hvorfor må vi ikke kende disse kendsgerninger?

Hvorfor forsøger Vagttårnsselskabet at skjule fakta i "Lad dit riget komme"?

Se "TILLÆG TIL KAPITEL 14" på siderne 186-189. Men "Tillægget" indeholder desværre ingen saglig præsentation af beviser og udgør i virkeligheden intet andet end et ulykkeligt forsøg på at bortforklare åbenlyse fakta.

Misvisende præsentationer af de historiske beviser

På historieforskningens område betragtes en begivenhed som et "historisk faktum", hvis den er bevidnet af mindst to uafhængige vidner. Vi genkender dette princip fra bibelen: "Enhver sag kan blive stadfæstet ved to eller tre vidners mund." (Matt. 18:16; Jvf. 5. Mos. 19:15) I kapitel to i "Slutte hedningernes tider 1914?", præsenteres syv vidner mod årstallet 607 f.Kr., af hvilke mindst fire var klart uafhængige af hinanden. De allerfleste af de redegørelser, som leverer dette syvfoldige vidnesbyrd, kan genfindes på dokumenter, som er bevaret fra den nybabyloniske periode, og er altså samtidige med den. De består af kongeindskrifter og forretningsdokumenter, samt gravsten fra det samtidige ægyptiske saitiske dynasti. Alene de astronomiske dagbøger og Ptolemairos' og Berossos' kongelister genfindes i senere kilder, men "Slutte hedningernes tider 1914?", henter også sine oplysninger direkte eller indirekte fra dokumenter, som går tilbage til den nybabyloniske periode. Beviser mod årstallet 607 f.Kr. er derfor overvældende, og yderst få regeringer i den fortidige historie kan fastsættes med en sådan sikkerhed som Nebukadnezars regering (604-562 f. Kr.)

Selskabet nævner i sit "Tillæg" ganske kort nogle af beviserne mod årstallet 607 f.Kr. De nævner f. eks. Ptolemaios' og Berossos' kongelister, men forsøger samtidigt at skjule, at begge disse historikere fik deres oplysninger fra kilder som - direkte eller indirekte - kom fra det nybabyloniske riges egen tid (krøniker og kongelister), og påstår i stedet, at de begrundede deres oplysninger "på kilder som går tilbage til den seleukiske periode" hundreder af år senere (side 186)! Videre nævner de - for første gang - Nabonids Harranstele (Nabon. H 1, B), et originaldokument fra Nabonids regering som fastsætter længden af hele den nybabyloniske periode frem til Nabonids 9. regeringsår. Samtidigt undlader de at nævne et andet, mindst lige så vigtigt originaldokument fra Nabonids regering, Hillah-stelen, som ligeledes fastsætter længden af hele den nybabyloniske epoke, inklusive Nabnonids regering!

Som tredje hovedkilde nævnes den astronomiske dagbog VAT 4956. De henviser til at dette dokument er en kopi fremstillet i det tredje århundrede f.v.t., og gentager atter deres umulige teori at "at de historiske oplysninger på den blot er en gengivelse af den rådende opfattelse i den seleukiske periode" - uden overhovedet at antyde at denne teori allerede er grundigt underbygget!(side 186)

Til sidst nævner de forretningsdokumenter og erkender, at disse samtidige dokumenter angiver regeringstiderne for alle de nybabyloniske konger og at disse regeringstider stemmer overens med oplysningerne i alle de tidligere nævnte kilder: Ptolemaios' kanon, Berossos' kongeliste, Nabonids kongeafskifter og de astronomiske dagbøger. (side 187) De udelader dog at påpege at, en sådan overensstemmelse kuldkaster deres egen opfattelse, at oplysningerne i VAT 4956 kun skulle genspejle den under seleukernes tid vedtagne opfattelse om den nybabyloniske kronologi.

Foruden Hilla-stelen, den astronomiske dagbog B.M. 32312 og kongelisten fra Uruk undlader de også at nævne en anden hovedkilde, som bekræfter den vedtagne nybabyloniske kronologi, nemlig de dokumenter som fastsætter længden af den samtidige ægyptiske saitiske æra og de bibelske synkronismer til denne æra!

Ved på denne måde at udelade halvdelen af beviserne og præsentere en del af de øvrige på en højst misvisende måde skjuler de den virkelige sandhed om styrken i disse beviser. Fra dette udgangspunkt fortsætter de siden med en kritisk vurdering af de beviser, som er blevet præsenteret:

"Ingen historiker kan imidlertid benægte at det nuværende billede af den babyloniske historie muligvis kan være vildledende eller direkte forkert. For eksempel ved man at oldtidens præster og konger undertiden ændrede de historiske beretninger for deres egen fordels skyld." (side 187)

Men i virkeligheden skjuler man de virkelige fakta i denne sag. Selv om det er sandt, at fortidige skrivere ind imellem forvanskede historien i den hensigt at forherlige sine konger og guder, er historikere enige om at - selv om forvanskninger af denne slags kan findes i assyriske kongeindskrifter og andre dokumenter - de nybabyloniske skrivere forvanskede aldrig historien på den måde. Dette faktum betonedes også i kapitel 2 af "Slutte hedningernes tider 1914?", (se under rubrikken "Krøniker og andre historiske dokumenter"). Der citeredes A.K. Grayson, en ledende autoritet på de babyloniske historiske dokumenter. Han sagde blandt andet: "Til forskel fra de assyriske skrivere undlader de babyloniske skrivere aldrig at berette om babyloniske nederlag eller forsøger at give andre sejrene." Om de nybabyloniske krøniker siger han: "Krønikerne indeholder en rimelig tilforladelig skildring af vigtige begivenheder i de perioder de behandler", og "Indenfor grænserne for deres interesse er skriverne helt objektive og upartiske". Om de babyloniske kongeindskrifter (f. eks. Nabonidstelerne): "De babyloniske kongeindskrifter er hovedsageligt redegørelser over byggeforetagender og synes i det store hele at være tilforladelige." (Orientalia, Bind 49, fasc. 2, 1980, side 170,171,175) De skrivere som forvanskede de historiske redegørelser gælder altså de assyriske, ikke de nybabyloniske skrivere, et faktum som forties i Vagttårnsselskabets "tillæg".

Deres næste argument er at:

"selv om de vidnesbyrd man har fundet måske er korrekt, så kan det være at forskerne i dag fejlfortolker dem, eller de kan være så ufuldstændige, så at endnu uopdaget materiale kan medføre en drastisk ændring af kronologien." (side 187; kursiv. her)

Åbenbart indser Selskabet at alle de beviser som hidtil er samlet siden midten af forrige århundrede ensidigt peger på 587 f.Kr., ikke 607 f.Kr., som Nebukadnezars 18. regeringsår. Blandt de tusindvis af dokumenter, som er opdaget fra den nybabyloniske æra, er det ikke lykkedes at finde det mindste bevis som støtte for deres årstal(607); derfor henvisningen til "endnu ikke opdaget materiale". En kronologi som må bygges op ved hjælp af "endnu ikke opdaget materiale", for at nedbrydes af det opdagede materiale, hviler i sandhed på et dårligt grundlag, eftersom dette grundlag kun findes i tilhængernes fantasi. Hvis en idé, som kuldkastes af en overvældende mængde opdaget materiale, skal bibeholdes for at man håber at finde støtte for den i "endnu ikke opdaget materiale", så kan alle ideer, hvor tåbelige de end er, bibeholdes efter samme princip. Men man bør da huske, at troen på en sådan idé ikke bygger på:

Hebr. 11:1, NW: "det klare bevis på virkeligheder som ikke ses" men udelukkende på ønsketænkning.

Hvis det virkeligt var sandt at 1) "ingen historiker kan imidlertid benægte at det nuværende billede af den babyloniske historie muligvis kan være vildledende eller direkte forkert", at 2) "oldtidens præster og konger undertiden ændrede de historiske beretninger" fra den nybabyloniske periode, at 3) "selv om de vidnesbyrd man har fundet måske er korrekte, kan det være forskerne i dag fejlfortolker dem, eller de kan være så ufuldstændige", og at 4) "endnu uopdaget materiale kan medføre en drastisk ændring af kronologien" - hvilken anledning har vi da til at godtage noget som helst tidspunkt fra den nybabyloniske periode, som historikere har fastsat, for eks. 539 f.Kr. som tidspunkt for Babylons fald? Selv dette tidspunkt er fastsat ensidigt men hjælp af historiske dokumenter af den type, som ligger til grund for dateringen af Nebudkanezar 18. regeringsår til 587 f.Kr. Af de to tidspunkter har 587 f.Kr. til og med bedre støtte end år 539 f.Kr.!

1) Hvis 587 f.Kr. skal forkastes af ovennævnte grunde, findes der endnu større grunde til at forkaste 539 f.Kr.! Men i stedet har Vagttårnsselskabet ikke kun godtaget 539 f. Kr. som et tilforladeligt årstal, men de har til og med gjort det til selve grundvolden i deres bibelkronologi!

2) Hvis deres grund til at forkaste årstallet 587 f. Kr. var gyldige, så er de i endnu højere grad gyldige når det gælder årstallet 539 f. Kr. At forkaste det ene og bibeholde det andet er ikke bare inkonsekvent; det er desuden et sørgeligt eksempel på uærlig forskning.

Fejlfortolkning af forskere

For yderligere at give støtte til de grunde, som anførtes for, hvorfor man forkaster den nybabyloniske kronologi som historikerne har faststillet citeres en velkendt autoritet i den nære Orients historie:

"Åbenbart med dette i tanke indleder professor Edward F. Campbell jun. en kronologisk oversigt .. med denne advarsel: " - Det siger sig selv at disse lister er foreløbige. Jo mere man forsker i de vanskelige problemer der er forbundet med kronologien i oldtidens nære Orient, jo mindre er man tilbøjelig til at betragte nogen fremstilling heraf som endelig. Af den grund kunne ordet cirka bruges endnu mere rundhåndet end tilfældet er.'" (side 187)

Dette citat er hentet fra et kapitel skrevet af professor Campbell jr. i bogen The Bible and the Ancient Near East (BANE), som redigeres af G. Ernest Wright. Vagttårnsselskabet undlader imidlertid at nævne at de kronologiske lister, som professor Campbell jr. henviser til, omfatter de forskellige kronologier for Ægypten, Palæstina, Syrien, Lille Asien, Assyrien og Babylonien fra omkring 3800 f. Kr. til Alexander den stores død (323 f.Kr.) , og at - selv om ordet cirka placeres foran mange af de regeringstider som præsenteres i listerne over denne lange periode - intet "cirka" er placeret foran nogen af de regeringstider som angives for den nybabyloniske periode! Spørgsmålet er: Når professor Campbell jr. (i samarbejde med professor David N. Freedman) sammensatte de kronologiske lister i BANE, anså han da at "det nuværende billede af babylonisk historie kan være vildledende eller flertydig" også når det gælder den nybabyloniske periode? Anså han det for muligt at "fortidige præster og konger ændrede" de nybabyloniske" redegørelser for at tjene sine egne interesser"? Med andre ord, gav Vagttårnsselskabet en korrekt præsentation af professor Campbells (og professor Freedmans) opfattelse?

Da dette spørgsmål blev stillet til professor Campbell svarede han:

"Som du måske selv er kommet til den konklusion, er jeg bestyrtet over den måde hvorpå Vagttårnsselskabet har benyttet sig af Noel Freedmans og min kronologiske liste. Jer er bange for at en del nidkære personer griber fat i ethvert halmstrå for at finde støtte for sine allerede færdige slutninger. Dette her er uden tvivl et tilfælde, hvor man netop har gjort dette.

Lad mig først forklare at ved fordelingen af ansvaret for de kronologiske lister kom den største del, den Nære Orients kronologi, på min lod, medens professor David Noel Freedman, som nu mere er ved universitetet i Michigan, skulle tage sig af de bibelske tidsangivelser. Vi talte ganske vist om de forbehold vi placerede foran vore angivelser, men havde absolut ikke den hensigt at antyde, at der fandtes en afvigelse på så meget som tyve år i spørgsmålet om de tidspunkter, som gælder Babylonien og Juda. Jer er fuldstændigt overbevist om, at dr. Freedman et sted i sine notater til kapitlet i BANE udtrykkeligt forklarer, at årstallet 587/86 højst er forkert med et år, medens årstallet 597 er et af de meget få sikre tidspunkter i hele vor kronologiske repertoire. Jeg ved, at han stadig er overbevist om dette, ligesom jeg er det. Der findes, så vidt jeg ved, ikke det mindste bevis som overhovedet antyder muligheden af at præster eller konger ændrede tidspunkterne i den Babyloniske krønike af fromhedsgrunde. Jeg er fuldstændig enig med Grayson." (9. august 1981)

Dr. Canpbell jr. viderebefordrede de spørgsmål, som blev stillet til ham til dr. Freedman, for at denne kunne få mulighed for at give udtryk for sine egne synspunkter. Dr. Freedman skrev blandt andet følgende:

"Jeg er fuldstændigt enig med dr. Campbell i alt, hvad han har skrevet til dig. Det er sandt, at der findes en del uvished når det gælder den bibelske kronologi for denne periode, men denne uvished hidrører fra uklare og måske modsigende angivelser i bibelen, og har intet at gøre med de kronologiske oplysninger og beviser, som kileskriftsteksterne og andre ikke-bibelske kilder angiver for den nybabyloniske periode. Dette er en af de bedst kendte perioder i hele den fortidige verden, og vi kan være fuldt sikre på at tidspunkterne er rigtige indenfor et år eller så, og mange af tidspunkterne er eksakte på dag og måned. Der findes derfor absolut intet belæg for de kommentarer og udtalelser Vagttårnsselskabet giver med udgangspunkt i nogle påstand de gjorde om vores usikkerhed. Hvad jeg nærmere bestemt tænkte på var, den uenighed som råder blandt forskere om hvorvidt Jerusalems fald skal dateres til 587 eller 586. Fremtrædende forsker er uenige på dette punkt, og desværre har vi ikke den babyloniske krønike for denne periode, som vi har når det gælder Jerusalems erobring år 587 (dette tidspunkt er nu nøjagtigt fastslået). Men diskussionen gælder kun højst omkring et år (587 eller 586), og kan derfor ikke have nogen forbindelse med de opfattelser som fremføres af Jehovas Vidner, hvilke tydeligt ønsker at omskrive hele historien for perioden og ændre tidspunkterne ganske dramatisk. Der findes intet som helst til støtte for dette." (16. august 1981)

Vagttårnsselskabet har altså i sine forsøg på at forsvare årstallet 607 f.Kr. fejlfortolket dr. Campbells og dr. Freedmans opfattelser og præsenteret dem på en misvisende måde. Ingen af dem har den opfattelse at fortidige præster og konger kan have ændret redegørelserne fra den nybabyloniske periode eller, at "endnu uopdaget materiale kan medføre en drastisk ændring af kronologien". Heller ingen af dem er beredt til at sætte ordet cirka foran nogen af de regeringstider som angives i deres fortegnelser over kongerne fra den nybabyloniske periode. Den eneste usikkerhed de peger på er om Jerusalems ødelæggelse skal sættes til 587 eller 586 f.Kr., og denne usikkerhed nedstammer ikke fra nogen fejlagtigheder eller uklarheder i de ikke-bibelske kilder, men fra de tilsyneladende modsigelser som gives i bibelen!

Hvorfor misbruger Vagttårnsselskabet forskeres resultater?

Er det hvad man kan forvente af "en tro og klog træl"?

Hvorfor kan jeg ikke, hvis jeg går på biblioteket, finde en eneste bog eller et eneste leksikon der sætter Jerusalems ødelæggelse til 607, selv Werner Kellers som Bibelen har alligevel Ret som Vagttårnsselskabet ynder at citere sætter Jerusalems ødelæggelse til 587?

Dette er resultatet fra en gennemgang af biblioteket:

Gyldendals Ti Binds Leksikon - 1978	Jerusalem 586 f.v.t.	Nineve 612 f.v.t.
Salomonsens konversationsleksikon - 1977	Jerusalem 587 f.v.t.	Nineve 612 f.v.t.
Gads Danske Bibelleksikon - 1966	Jerusalem 587 f.v.t.	Nineve 612 f.v.t.
Hagerups Ell. Konversationsleksikon - 1960	Jerusalem 586 f.v.t.	Nineve 612 f.v.t.
Encyclopedia Britannica - 1985	Jerusalem 586 f.v.t.	Nineve 612 f.v.t.
Store Norske Leksikon - 1988	Jerusalem ? f.v.t.	Nineve 612 f.v.t.
Nationalcyklopedien (Svensk) - 1993	Jerusalem 586 f.v.t.	Nineve 612 f.v.t.
Lademann - 1985	Jerusalem 586 f.v.t.	Nineve 612 f.v.t.
Salomonsens Konversations Leksikon - 1972	Jerusalem 587 f.v.t.	Nineve 612 f.v.t.
Verdenshistorien - 1966	Jerusalem ? f.v.t.	.
Minervas forlag - side 26	.	Nineve 612 f.v.t.
Bibelens Lande - 1977	Jerusalem 589 f.v.t.	Nineve 612 f.v.t.
Bibelen har alligevel Ret - 1960	Jerusalem 587 f.v.t.	Nineve 612 f.v.t.

Overvej følgende spørgsmål vedr. 1914: